søndag den 24. december 2006

Glædelig jul

Spagsmageren ønsker alle bloggere, vinkypere, legebørn og kattedamer en glædelig juleaften og juledage!


24. december

Skibet er ladet med jul
Denne juleleg går ud på at nævne så mange julebegreber som muligt - på skift, til man ikke kan komme på flere. Man kan indsnævre emnet ved, at ordene skal starte med et bestemt bogstav, f.eks. G for Grantræ, Guirlande, Glædelig jul, etc.

Øvrige, ganske u-julede, emner kan f.eks. være:

Grøntsager
Europæiske lande
Film instrueret af Steven Spielberg
Film med musik af Ennio Morricone

En variant er, at man skal hele alfabetet igennem indenfor et bredt emne. Hvis emnet er lande, kan det f.eks. være Austalien, Belgien, Canada, Danmark, Estland, etc.

lørdag den 23. december 2006

23. december

Hit med julesangen
Lav en PowerPoint præsentation, hvor du lægger teksten til julesange ind og supplerer med lydfiler – et alternativ til at danse om juletræet. Se også Julestrofer.

fredag den 22. december 2006

Det er lille juleaften imorgen...

...men vi ønsker ikke at støde nogen, så hermed denne hilsen i dagens anledning:

Please accept with no obligation, implied or implicit, my best wishes for an environmentally conscious, socially responsible, low stress, non-addictive, gender neutral, celebration of the winter solstice holiday, practiced within the most enjoyable traditions of the religious persuasion of your choice, or secular practices of your choice, with respect for the religious/secular persuasions and/or traditions of others, or their choice not to practice religious or secular traditions at all; and a fiscally successful, personally fulfilling, and medically uncomplicated recognition of the onset of the generally accepted calendar year 2007, but not without due respect for the calendars of choice of other cultures, and without regard to the race, creed, color, age, physical ability, religious faith, choice of computer platform, or sexual preference of the wishees.

By accepting this greeting, you are accepting these terms. This greeting is subject to clarification or withdrawal. It is freely transferable with no alteration to the original greeting. It implies no promise by the wisher to actually implement any of the wishes for her/himself or others, and is void where prohibited by law, and is revocable at the sole discretion of the wisher. This wish is warranted to perform as expected within the usual application of good tidings for a period of one year, or until the issuance of a subsequent holiday greeting, whichever comes first, and warranty is limited to replacement of this wish or issuance of a new wish at the sole discretion of the wisher.

22. december

Lysgave
Når du dækker julebordet, sætter du et lille lys ved hver kuvert (hvis ikke, du har små lysestager, kan du bruge ler). Lysene tændes, når gæsterne går til bords, og det lys der brænder længst, udløser en gave. Ikke en mandelgave, men en lysgave.

torsdag den 21. december 2006

21. december

Ordleg
Find så mange julerelaterede ord som muligt.

onsdag den 20. december 2006

20. december

Mah Jong
Mah Jong er en kinesisk udgave af Memory-spillet. Man skal finde to brikker med samme billed på. Hvis de to brikker matcher, må man fjerne dem. Man må kun vælge brikker, som har venstre og/eller højre kant fri, og som ikke er dækket af andre brikker. Målet er at fjerne alle brikker fra brættet. Spillet slutter, når det ikke længere er muligt at matche/fjerne nogen brikker.

Prøv en online version.

Julegaveidé

Giv en oplevelse
En hygge-søndag i januar - tag børn eller børnebørn med til slædehundekørsel. Andelslandsbyen Nyvangs populære arrangement afholdes søndag d. 21. januar – uanset om der ligger sne eller ej. Entré 30 kr. for alle over 4 år.

tirsdag den 19. december 2006

19. december

Juletampen brænder
Tampen brænder er endnu en klassisk juleleg fra den tid, hvor man ikke havde så meget at lave. Ligesom Springgåsen eller Mus. Det er en form for gemmeleg, hvor man skal skjule en genstand – f.eks. et fingerbøl – et sted i huset.

Det gælder herefter for ens medspiller om at finde genstanden. Kommer man tæt på genstanden "brænder" den, mens den er ”iskold”, når man er langt væk fra den. Yderligere hjælp består i, at man fortæller, på hvilket niveau genstanden er gemt, ved at sige "Fugl", "Fisk" eller "Midt imellem".

Tamp er et gammelt ord for enden på et tov eller reb, og i gamle dage gemte man et stykke reb. Den der fandt tampen, tampede (dvs. slog) de andre ud af rummet.

Man hyggede sig i det hele taget med megen spas ved juletid i de skumle gamle dage. Således blev julelege i 1600- og 1700-tallet ved flere lejligheder forbudt af præster og myndigheder.

mandag den 18. december 2006

18. december

Slingshot Santa
Se hvor langt du kan kaste julemanden.

søndag den 17. december 2006

17. december

Hvem er jeg?
Denne juleleg minder om "20 spørgsmål til professoren": Hver deltager vælger en kendt person – fiktiv eller nonfiktiv – og skriver navnet på en lap papir. Papiret skal ”tapes” til naboens pande, og så skal man efter tur gætte, hvem man er, ved hjælp af ja/nej spørgsmål: Er jeg en tegneseriefigur? Er jeg musikalsk? Er jeg amerikansk? Osv. De andre deltagere skal svare. Man må tage lappen af, når man har gættet rigtigt.

lørdag den 16. december 2006

Gådefuld julesang

Vidste du i øvrigt, at den nuttede vrøvlesang Twelve Days of Christmas er skrevet i kode i bedste Da Vinzi-stil?

Katolikker blev forfulgt i England i perioden 1558 to 1829, og straffen for at praktisere religionen var døden (”hanging, drawing and quartering”). ”My true love” refererer til Gud, og sangens ”gaver” er symboler for katekismens læresætninger:

1 Partridge in a Pear Tree = Christ
2 Turtle Doves = The Old and New Testaments
3 French Hens = Faith, Hope and Charity, the Theological Virtues
4 Calling Birds = the Four Gospels and/or the Four Evangelists
5 Golden Rings = The first Five Books of the Old Testament, the "Pentateuch", which gives the history of man's fall from grace.
6 Geese A-laying = the six days of creation
7 Swans A-swimming = the seven gifts of the Holy Spirit, the seven sacraments
8 Maids A-milking = the eight beatitudes
9 Ladies Dancing = the nine Fruits of the Holy Spirit
10 Lords A-leaping = the ten commandments
11 Pipers Piping = the eleven faithful apostles
12 Drummers Drumming = the twelve points of doctrine in the Apostle's Creed

Se også her

16. december

Julemusikquiz
Del dine julegæster op i hold og find julecd’erne frem. Holdene skal efter tur gætte hhv. titel, kunstner og årstal på den sang, du spiller. Pointene kan være pebernødder i et glas – ét glas per hold.

Du kan evt. forberede nogle tillægs- eller bonusspørgsmål. Hvis sangen er ”Twelve Days of Christmas” (tidligere omtalt 1. december), kan tillægsspørgsmålet f.eks. være ”Hvornår er det Hellig Trekongers Aften?” (5. januar = Twelfth Night).

fredag den 15. december 2006

15. december

Frøspil
Den bedagede leg med "springgåsen" beskrevet 4. december har en variant, som er på et højere teknologisk niveau. Frøspillet kan erhverves i velassorterede legetøjsbutikker. Der er typisk frøer i 4 forskellige slags farver, som man skal ”springe” hen i en spand. De kan springe markant længere end et gåseskrog.

torsdag den 14. december 2006

14. december

Den lærde juleleg
Hvorfor spille Trivial Pursuit, når man har et leksikon? Find et leksikon frem – jo ældre, jo sjovere. Slå med en 10-terning for at vælge bind nr. og side nr. tilfældigt. Herefter vælger man en artikel fra den pågældende side og genfortæller indholdet - og så skal modstanderholdet gætte, hvad det er.

onsdag den 13. december 2006

Spagsmageren

Flere har undret sig over, hvem Spagsmageren er. Her er en ledetråd:

13. december

Luciadag
Den 13. december fejres den kristne martyr Lucia – Lucia betyder lys. Traditionelt fejres dagen ved, at man spiser ”lusseklatter” og synger Luciasangen iklædt hvide lagner og bærende på stearinlys. Luciasangen går på melodien fra den italienske folkevise "Sul mare luccica l'astro d'argento":

Midt i den mørke nat lysene brænder.
Vi bærer lyset frem i vore hænder.
Nu skal det bringes ud og mørket sprede,
det bringer lys fra Gud, alt er nu rede.
Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Sancta Lucia, Sancta Lucia.

Nu brydes mørkets magt, natten må vige.
Som det var forudsagt kommer Guds rige.
Lyset kom til os ned, søgte og fandt os,
vi så hans herlighed stå midt iblandt os.
Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Sancta Lucia, Sancta Lucia.

tirsdag den 12. december 2006

12. december

HC And
Nu er H.C. Andersen året jo forlængst passeret, men derfor kan man godt gå på eventyr. Titlerne på en række af de mest kendte eventyr er omskrevet her. Denne juleleg minder om de kancellificerede og teknokratiserede ordsprog fra 3. december:

1. Vederstyggelig juvenil svømmefugl
2. Luftbåren rejseledsager
3. 68'erne
4. Royal hvilestilling på klorofyl
5. Lighthouse clothes
6. Minimalistisk maritim personage med to x kromosomer
7. XI bakke
8. Trættende mandsperson
9. Møntfod hvis massefylde er 10,5 g/cm3 + atomnr. 47
10. Keramisk anordning til brug af varmt drikkeligt
11. 2,54 cm pigebarn
12. Majestætelig non-figurativ haute couture equipage

Svar:
1. Den grimme ælling
2. Den flyvende kuffert
3. Flipperne
4. Prinsessen på ærten
5. Fyrtøjet
6. Den lille havfrue
7. Elverhøj
8. Ole lukøje
9. Sølvskeen
10. Tepotten
11. Tommeliden
12. Kejserens nye klæder

mandag den 11. december 2006

11. december

Pakkeleg II
Man køber en gave, som man pakker ind mange gange – 4-10 lag gavepapir. Herefter rafler man om at pakke gaven ud. Slår man en 6’er, må man tage et lag papir af – den sidste, der fjerner et lag papir, får gaven.

10. december

Pakkeleg
I den klassiske pakkeleg putter alle deltagere en pakke i puljen. Herefter lader man 1-2 terninger gå på omgang – når man slår en 6’er må man tage en pakke fra bordet. Når alle pakker er fordelt, lader man terningerne gå rundt igen. Slår man 6, må man tage én af de andres pakker.


lørdag den 9. december 2006

9. december

Mandelgave
De tidligste kilder om mandelgavetraditionen stammer tilbage fra fornemme familier i 1500-tallet. Skikken blev dog først almindelig efter et par hundrede år.

Traditionen med mandlen i grøden minder om den franske helligtrekongerstradition. Den person, som får en bønne, der er indbagt i en særlig helligtrekongerskage, bliver udråbt som konge. Med titlen følger en række privilegier.

Sandsynligvis har netop denne skik været fundamentet for mandelgaven, som dog ikke indebærer privilegier, men derimod en gave. Den typiske gave er en marcipangris, men i de senere år, er udviklingen gået mod gaver, som i størrelse og prisklasse minder om dem, der ligger under juletræet.

fredag den 8. december 2006

8. december

Sorteper
Et spil, hvor der ikke er vindere, men kun en taber (den, der sidder tilbage med Sorteper) er pr. definition ikke juleagtigt. Men man kan jo altid lave reglerne om, så målet netop er at få Sorteper. I mange versioner er Sorteper en sort kat, og katte er cool. Ved juletid bør det således udløse en præmie at være den, som får katten.

torsdag den 7. december 2006

7. december

Memory
Det klassiske Memory-spil, hvor man skal parre en række billeder 2 og 2, er jo i sig selv ikke særlig julet. Men du kan lave dit eget skræddersyede jule-memory-spil med tegninger, udklip fra blade eller print fra nettet. Dette er også en god idé til en hjemmelavet julegave.

Man kan også fremstille sig eget billedlotteri, men det er lidt mere tidskrævende.


Online Memory julespil her og her.

onsdag den 6. december 2006

Fakta om julenissen

Hvorfor bærer julenissen en spids hat på hovedet? Det er så nedfaldende genstande - f.eks. en istap - preller af.

6. december

Mus
Den klassiske leg Mus spilles med pebernødder, idet centrum for legen er en række pebernødder (mindst 5) på et bord eller en anden plan flade. Spillets ene part vælger én af pebernødderne - den såkaldte ”Mus”. Herefter må den anden part tage pebernødderne én for én. Så længe den valgte pebernød ikke er ”Musen”, må den spises. Men i det øjeblik spilleren tager ”Musen”, skal modspilleren med slet skjult fryd råbe ”MUS!!”, hvorefter den uheldige spiller i chokeret tilstand må lægge den eftertragtede pebernød tilbage i rækken. Herefter er det den anden spillers tur til at spise. Spillets mål er selvsagt at nå at spise så mange pebernødder som muligt, inden man kommer til at vælge den pebernød, der bare ikke må vælges.

Er man kun to spillere, kræver konceptet en vis grundlæggende tillid, idet en svigagtig person jo med største lethed kan råbe ”MUS!!”, når modparten forsøger sig med den første pebernød. Men da der er tendens til, at dette mønster gentager sig, når rollerne skifter, vil begge parter hurtigt indse, at uærlighed bliver kedeligt i længden. Fænomenet kan dog helt undgås ved involvering af tredjepart.

I stedet for pebernødder kan man bruge snaps – og det er vel pointen.

tirsdag den 5. december 2006

Papir og pynt

Julegaveindpakning
Nu skal det jo ikke være spas det hele. Mangler du en idé til en flot og unik måde at pakke julegaver ind på? Prøv at bruge tegneserier. Disney er meget julet, så prøv at finde Donald Duck eller Mickey Mouse-striber på nettet - print dem på farveprinteren og brug det som indpakningspapir.



Kræmmerhuse
Du kan også lave kræmmerhuse af tegneserier. I år er juletrenden ifølge Bo Bedre sort/grafisk - det er derfor oplagt at tage fotokopier af sine yndlingsserier og bruge dem til julepynt. F.eks. kræmmerhuse med sort silkepapir i og et sort silkebånd som hank.

mandag den 4. december 2006

5. december

Julehjerter
En kreativ juleleg: Der findes uendelige former for skabeloner til at fremstille flettede hjerter. Den klassiske ternede version er blot én – der er hjerter med diverse symboler som f.eks. juletræer, yin yan, snemænd og nisser.

Forklip hjertets 2 halvdele og giv gæsterne et hjerte hver. Nu gælder det dels om at gætte, hvad hjertet forestiller, dels om at blive først færdig med at flette sit hjerte. Der kan gives point for resultatet såvel som procestiden.

Find skabeloner her, her, her og her.

4. december

Springgås
I meget gamle dage havde man ikke computere, fjernsyn og andre underholdningscentraler, og derfor skulle der ikke så meget til at få børn til at more sig. I legen Springgås bruges et gåseskrog – altså brystbenet fra en gås (de afkogte rester fra middagsbordet juleaften). Ved at spænde benet op på en pind og en snor ved hjælp af en klat beg, kan man få det til at hoppe op i luften.

H.C. Andersen skriver om legen i Springfyrene (1845), og i Peters Jul kan man læse følgende:

Når Faer skær Hul på Gåsen så,
han løfter mig, jeg kigge må
til Sveskerne derinde.
Vi trækker "Gåseskrog" for Spøg,
og tænk! en stor Klat Syltetøj
jeg får, hvis jeg kan vinde.

Læs mere om traditionen her og se billede af springgåsen.

lørdag den 2. december 2006

3. december

Ordsprog
En højpandet juleleg: En enkel formulering kan altid ændres til noget meget indviklet! Prøv at gætte hvilke ordsprog, der danner baggrund for følgende omformuleringer:

Flamberet pode undviger kemiske reaktioner, der udvikler høj termik
(Brændt barn skyr ilden)

Cylindriske beholdere i mellemstørrelsen, hvis indre lagerkapacitet er uudnyttet, må med rimelig forventning formodes at besidde uovertrufne akustiske kvaliteter
(Tomme tønder buldrer mest)

Et jordbårent individ, som præmaturt transcenderer fra et passivt til et aktivt stadie, vil med signifikant forhøjet risiko opleve at blive konsumeret af et luftbårent individ
(The early bird gets the worm)

Gentagende diskurs angående Helios medfører forestående forøgelse af nævntes effektsparametre
(Når man taler om solen, så skinner den)

Opstigning skal finde sted ved selvsamme beplantning, hvor nedslående virksomhed tidligere er observeret
(Man skal rejse sig ved det træ, man er faldet)

Et produkt af isolerende karakter bør ikke markedsføres, før produktionskilden er endeligt termineret
(Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt)

Det er en umulighed for selv uddannede beskærere at gøre gavn hos et individ, hvis isse udviser påfaldende mangel på isolerende egenskaber
(Man kan ikke barbere en skaldet)

Den totale population af Felis cattus detekteres i umbra udenfor gængs farvespektrum
(I mørket er alle katte grå)

Find flere her. Se hvem som kan gætte flest.

2. december

Filipine
Når man ved juletid spiser rå mængder af nødder og pebernødder, oplever man en gang imellem, at der er to, som hænger sammen – en tvillingenød. I Filipine-legen skal man finde én at dele dobbeltnødden med. Så aftaler man at sige ”filipine” til hinanden på et bestemt tidspunkt. Den, der siger det først, har krav på en lille gave fra den anden.

fredag den 1. december 2006

Kan du huske...

...alle 12? Apropos julesange. Her er en nuttet animation til sangen Twelve Days of Christmas.

1 partridge in a pear tree
2 turtle doves
3 French hens
4 calling birds
5 gold rings
6 geese a-laying
7 swans a-swimming
8 maids a-milking
9 pipers piping
10 drummers drumming
11 ladies dancing
12 lords a-leaping




1. december

Julestrofer
Hermed en idé til en bordleg, der anvendes, når et selskab skal gå til bords. Gæsterne får hver udleveret 2. strofe i en julesang – ligeså mange julesange, som der er gæster. Ved kuverten ligger den 1. strofe. Det gælder herefter om at finde den rigtige sang for at finde ud af, hvor man skal sidde. Eksempler:

Stråler juleglansen
– Højt fra træets grønne top

Og julen varer lige til påske
– Nu ’det jul igen, og nu ’det jul igen

Det kimer for den høje gæst
– Det kimer nu til julefest

Prægtig er Guds himmel
– Dejlig er jorden

Lyst det er at se derpå
- Dejlig er den himmel blå

Nu glædes gamle og unge
- Julen har bragt velsignet bud

Det er koldt, og man må gå sig varm
- Sikken voldsom trængsel og alarm

På med vanten, så suser vi afsted
- Til julebal - til julebal i Nisseland

Igår aftes i den mørke gang
- Jeg så julemanden kysse mor

Kan man høre vintervejrets kendingsmelodi
- Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti

Hen over diger trimlende
- Sneflokke kommer vrimlende

Da hun gik fra julebankospil
- Bedste blev kørt over af et rensdyr