onsdag den 7. december 2011

Blå sten


Ringe med farverige sten er i stigende grad populære, uanset om det er den ægte vare eller de kunstige varianter.

Farver er fyldt med symbolik; mens rød signalerer selvsikkerhed, står farven blå for troværdighed. Her en sølvring med en stor blå sten fra Spinning Extreme.


Cabochon sten er meget eftertragtede for deres enkle matte udtryk. Ved cabochon-slebne ædelsten forstås sten, der er glatte i stedet for facetterede. Hermed opnås en matteret overflade, der får stenens farve til at stå klarere. Marianne Dulong har en serie flotte enkle guldringe med cabochon i forskellige farver.


Også indenfor de meget traditionsbehæftede forlovelsesringe og vielsesringe efterspørges i dag farvede ædelsten. Her et par skønne hamrede stålringe fra Aagaard med en smuk blå brilliant.